En kold søndag morgen i januar mødtes børn fra første klasse samt deres søskende og forældre foran skolen for sammen at tage med toget til Kronborg. Det var en lang tur hvor vi mødte en meget træt dame som hverken lod sig vække af Piets fars ihærdige forsøg samt af en kupe fuld af børn. Helle læste op af Julies dagbog undervejs, så vi alle fik genopfrisket julekalenderen. Det var let at kende børnene fra Vestegnes Privat Skole, da de hurtigt fik skabt deres egne hatte.
Da vi kom til Helsingør gik vi alle fulde af forventninger op mod Kronborg.
Det var bidende koldt og vi var ved at være temmelig sultne efter vores medbragte frokost. Desværre var kantinen under ombygning, men vi fik lov til at låne skolestuen. Her var trangt men hyggeligt og varmt.
Efter frokosten begav vi os ud på slottet. Først måtte vi selvfølgelig møde Holger Danske. Han sad stor og flot i kælderen.
Vi prøvede at få han gjort levende, men han viste godt at Danmark ikke var i fare så han rørte sig ikke ud af flækken. Vi gik gennem katakomberne, hvor der var mørkt og uhyggeligt. Det har ikke været rart at være fange på Kronborg.
Bagefter var der rundvisning på Slottet. Børnene blev dog hurtigt mere optaget af en optagelse til et radioprogram om Karoline Mathilde. Nogle af børnene fik også givet deres besyv med til programmet.
Efter rundvisningen var det tid til at gå en tur rundt om slottet. Solen kom frem og det bed godt i kinderne, men det var sjovt at lege på voldene.
Herefter gik turen tilbage mod Helsingør by. Vi bestemte os for at få varmen med varm kakao og kaffe inden vi igen tog toget tilbage til Vest egens Privat Skole.