Monas klasses hjemmeside

Børnehaveklasse - 1. klasse - 2. klasse - 3. klasse - 4. klasse - 5. - 10. klasse

Børnehaveklasse


Lærer Lene skriver om klassen  
Klassebillede  
Børnehaveklassens cykeltur  
Cirkus forestilling  
Et år i BØRNEHAVEKLASSEN.

Hov- hvor blev året af? Jeg kan huske, da I lige var kommet ind i klassen på den allerførste skoledag. Jeg synes, at I så både usikre og forventningsfulde ud. Hvad ville hverdagen bringe? Nu er I blevet store og frække, og har gjort skolen til jeres verden. Tænk at sige, at jeg er slatten, når jeg klager over, at jeres rumper har spidse knogler! I har lært en masse tal og bogstaver- og er blevet helt skrappe til at lytte og genkende lyde. Vi har arbejdet med emner: For eksempel en bondegården, hvor vi var ude og prøve at malke. Men der var godt nok ikke mange af jer, der havde lyst til at smage på den varme mælk. På det lille græsområde for enden af vejen satte vi en insektfælde ud - og fik en rigtig god gevinst i form af mange skolopendere, diverse biller og edderkopper. Jeg skal sent glemme Antons vittighed : "Hvad kalder man en bi, der er død og går igen ? En zombi- selvfølgelig !" I har arbejdet med eventyr, hvor I har prøvet at digte jeres egne historier. I har indtalt dem på lydbånd og prøvet at lave bøger/tegneserier. Lige før påske havde vi emne om kæledyr. Det var rigtig dejligt, at så mange af forældrene havde lyst til at være med til at skrive om jeres kæledyr. Det blev nogle rigtig gode historier, vi fik på den måde. Det var også sjovt at have besøg af Regitzes marsvin, Martins hamster og Katrines hund. Snart skal vi på lejrskole og bagefter bliver det tid til årets sidste store emne. Vi skal lave Cirkus sammen med 1. Klasse. Emnet sluttes af med en forestilling for forældrene. Det skal nok blive flot. Alle børn i børnehaveklassen skal have tak for et dejligt og sjovt år. Jeg håber, I får tid til at kikke ind i børnehaveklassen, selv om I nu er blevet "gamle" og skal videre i 1. Klasse.

Mange kærlige hilsener fra Lene